Billedet på sidehoved

Højmark Skole
            - Skolen, hvor børn trives og lærer

Billedet på sidehoved

Helhedsplan for læseindlæring på Højmark Skole

Højmark skole har en lang tradition for stort fokus på læseindlæring. Vi ser læsning som et af elevernes vigtigste redskaber i forhold til deres selvstændige læring. Et redskab/en kompetence som eleven selv via sin forsatte træning og udbygning skal udbygge og forfine til gavn for egen læring. Vores holdning er, at læsning er grundlaget for selvstændigt at kunne tillegne sin viden og færdigheder i de fleste fag i skolen, men også som en central del af vores fælles kommunikation i videnssamfundet.

På Højmark skole deler vi indsatsen i forhold til læseindlæringen op i to indsatsområder.

  • Den almindeligt tilrettelagte læseindlæring.
  • Den særligt tilrettelagte læseindlæring.

 

Den almindeligt tilrettelagte læseindlæring

Højmark Børneverden, som Højmark Skole er en del af, ser udviklingen frem til en god læser som et forløb, der tager sin begyndelse i vores dagpleje.

Dagplejen

Den almindeligt tilrettelagte læseindlæring tager sin begyndelse i vores dagpleje, med opmærksomhed på lyde, sang, musik, begrebsindlæring og sproglig opmærksomhed.

Årgangsforældre

Som et ekstra tiltag har vi på Højmark Skole tradition for årgangsforældre, hvor de børn der er født i et år inviteres til et arrangement på skolen. Til arrangementet laver fædrene mad og mødrene så kommer med børnene og deltager i en fælles eftermiddag aften, hvor sundhedsplejen, børnehus og skole fortæller om de ting, der er vigtige at støtte op i et barns liv. På mødet opfordrer vi forældrene til at lære hinanden at kende i deres barns årgang. Forældrene vil jo mødes i både dagpleje, børnehus og skole og så er det godt at kende hinanden og kunne støtte hinanden positivt og sikre, at børnene får gode sociale relationer, fordi det er vigtigt for en god indlæring.

Højmark Børnehus

I vores Børnehus arbejdes der videre på de grundlæggende forudsætninger, herunder er der også særlig fokus på den sproglige intelligens og der er opsat en lang række mål, som barnet skal have mulighed for at få tilgodeset. Vi har beskrevet mål og tiltag herunder.

  • Mål
  • udfordres til sproglig kreativitet
  • at udvikle og understøttes i deres nysgerrighed for tegn og symboler, bogstaver og tal
  • adgang til bøger
  • at fortælle for andre
  • at indgå i dialog med voksne og andre børn
  • at lytte til historier
  • arbejde med sit ordforråd og udtale
  • bruge sproget i alle hverdagens aktiviteter
  • at høre rim og remser
  • adgang til IT og andre kommunikationsmidler

 

  • Tiltag
  • i forbindelse med madpakke spisning læser bøger eller fortæller historier
  • synger ofte både spontant og planlagt
  • har biblioteksbøger stående fremme
  • lytter til børnenes fortællinger
  • skriver på vores tavler, hvad vi har lavet i løbet af dagen, så de kan snakke med forældrene om dagens oplevelser
  • lader børnene selv fortælle om egne oplevelser
  • hjælper børnene med at sætte ord på egne følelser og handlinger og hvordan de kan sige fra
  • bruger sproget i alle sammenhænge, f.eks. i de daglige gøremål, skriver indkøbslister, snakker om hvad vi gør og hvorfor
  • spørger børnene hvad de har tegnet og skrive historien på (begyndende skriftsprog)

 

  • Tegn
  • har lyst til at bruge sproget både mundtligt og skriftlig
  • er god til at huske, navne, steder, tidspunkter og daglige ting
  • kan lide at ”skrive”
  • holder af at kigge og læse i bøger
  • vil gerne fortælle for andre
  • god til at argumenterer
  • lytter til historier
  • har et godt ordforråd
  • har en god begrebsverden
  • er glad for rim og remser

 

 

Sprogscreening i Børnehuset

Folketinget har vedtaget at alle børn i alderen 2,10 - 3,4 år skal tilbydes en sprogscreening fra februar 2008. Sprogscreeningen består af en forældredel, som forældrene skal udfylde, og en sprogtest, som personalet tager på barnet.
Screeningen har til formål at undersøge, hvor barnet er i sin sprogudvikling. Efter screeningen tilbydes forældrene en samtale, hvor man snakker om resultatet

Skolestart

Ved skolestart har vi en glidende overgang med introduktionsfoløb for børnene på girafholdet, hvor de er ovre og prøve at være skoleelever.

Som en del af dette forløb har vi et forældremøde, hvor forældrene hører om det, deres børn skal lære i 0. klasse og hvor vigtigt det er at understøtte deres sprog, ordkendskab, begyndende bogstavskendskab og legeskrivning mv.

Sproglig opmærksomhed

I 0. klasse arbejdes der med en generel sproglig opmærksomhed baseret på bl.a. den danske læseforsker Jørgen Frost’s materiale om sproglig opmærksomhed samt meget andet.

Ved overgangen til 1. klasse laver vi en undersøgelse af elevernes sproglige færdigheder. Hvor mange bogstaver kan de, paratord, rim, mv.

I 1. klasse fortsætter arbejdet med sproglig opmærksomhed og der er meget fokus på opbygning og udbygning af elevernes begreber og ordkendskab, samt forståelse af bogstavernes lyde og de tre alfabeter, understøttet af børnestavning og udvikling af deres skrivning mv.

Læsebogssystem ved skolestart

Eleverne begynder ret hurtigt i deres fælles læsebog. Hos os har vi valgt dansksystemet ”Den første læsning”, som det grundsystem vi anvender i 1. og 2. klasse. Systemet suppleres med bl.a. Søren og Mette systemet til individuel læsning, hvor eleverne kan læse fremad i eget tempo og når de viser, at de er klar til det, kan de få den næste bog i systemet.

Klasselokalernes indretning

Klasselokalerne er alle indrettede med læsekroge, hjørner med sofaer, madrasser, puder mv. for at give gode muligheder for at variere læsested, og måde. Der er frilæsningsmaterialer i alle klasserne. Ligesom vi har mange spil f.eks. memory, firkort, ludo, kryds og bolle, 4 på stribe, mastermind, stratego, puslespil, skak, som bliver brugt i den understøttende undervisning, for at understøtte elevernes fokus, hukommelse, strategisk tænkning mv.

Vi har på skolen en mangeårig tradition for skoleskak og er medlem af Dansk skoleskak, ligesom der er mindst 1 time med skak om ugen som en del af den understøttende undervisning.

Læseaftaler og forældreinvolvering

Læsningen understøttes af læseaftaler med forældrene efter et forudgående forældremøde, hvor læseudviklingen er gennemgået for forældrene og vigtigheden af den daglige træning og udbygning af ordkendskab.

Skolens læringscenter

På skoleniveau er der løbende læsekonkurrencer og vi har hvert år forfatterbesøg, der skal inspirerer eleverne til selvstændig læsning, kombineret med udstillinger på bibkliotek og ugentlige oplæsninger i forbindelse med bibliotekstimen, samt den daglige træning i klassen med både korlæsning, makkerlæsning og diverse CL.- øvelser.

Vi sørger via biblioteket for at have så mange gode bøger som muligt for at til godese elevernes selvstændige læsning. Klassesæt er vi dog ophørt med at købe og låner disse via CVU i Herning eller anvender de elektronisk bøger på frilæsning.dk, m.fl.

I tilknytning til vores læringscenter er der fra 2018 bygget 3 læsehytter inspireret af Ole Lund Kirkegårds historier, hvor eleverne kan sidde og læse selv eller for hinanden.

Læseteater

Vi har på Højmark Skole i en årerække haft tradition for at benytte læseteater, som en fast del af læseundervisningen for at sætte fokus på den dramatiske oplæsning og vi har også i flere år deltaget i DM i oplæsning, som dog ikke længere eksistere. Begrundelsen for det er, at det giver eleverne en god motivation og det at man skal læse op for et publikum gør, at man gør sig lidt mere umage.

Læseteateret giver også et godt grundlag for den årlige skolefest med skuespil.

Faglig læsning

Læsningen udbygges gradvist med faglig læsning i de forskellige fag ligesom læsning af multimodale tekster med billeder, lyd og brug af hjemmesider mv. til informationssøgning gradvist udbygges i løbet af 2- 3. klasse.

Læsekontrakter

I 3. klasse overgår læseaftalen til at være en online læsekontrakt på intra, hvor eleverne laver boganmeldelser og skriver de bøger ind, som de læser som selvstændig læsning.

Læsevenner

I 5. og 6. klasserne er eleverne læsevenner for 0. og 1. klasse, som en del af elevernes træning i at læse op så en historie fænger, men også i at støtte de små elever i sidste halvdel af 1. klasse i deres selvstændige læsning.

Fælles mål

Vi følger trinmålene fra Fælles mål i forhold til læsning og kontrollere med test 2 gange om året, om eleverne lever op til målene.

Løbende evaluering

Dansklæreren følger sin klasses læseudvikling med løbende med læseundersøgelser i form af læserapporter. Disse indgår som en del af elevplanerne og drøftes ved skolehjemsamtalerne, hvor der også evalueres på fremgang, samt hjemmets muligheder for at støtte op om skolens tiltag.

Læsevejlederen

Vores læsevejleder støtter lærerne med vejledning i forhold til test af elever og med valg af læsestof, samt inspirende materialer.

Den særligt tilrettelagte læseundervisning

Dansklæreren er meget opmærksom allerede fra 1. klasse i forhold til, om eleverne følger den almindelige læseudvikling.

Hvis en elev viser sig at have vanskeligheder, så er det i første omgang dansklæreren, der er ekstra opmærksom på eleven og tilpasser undervisningsmaterialerne til eleven i form af lettere læsebøger, ekstra fokus på ordforråd og lydering og angrebsteknikker mv.

Hvis dette ikke hjælper rådfører dansklæreren sig med læsevejlederen mhb. på andre tiltag. Der opstilles nogle mål for, hvad eleven skal kunne inden for en given tidsramme. Der følges op på målene og er disse ikke nået og man har begrundet mistanke om, at der er behov for mere individuel undervisning kontaktes den lærergruppe, der tager sig af den særligt tilrettelagte undervisning.

Dansklæreren kontakter på dette tidspunkt forældrene og drøfter de problemer, som eleven opleves at have.

I fælleskab med ledelsen aftales et intensivt forløb på 3 måneder med Vaks eller et tilsvarende materiale, samt en udredning i forhold til elevens ordkendskab og elevens øvrige strategier, samt kendskab til bogstavslyde og til lydering.

Ved afslutningen af det særligt tilrettelagte forløb evalueres igen med en test for, at se om der er sket fremskridt.

Senest i slutningen af 3. og begyndelsen af 4. kl. tester vi de elever, hvor der er mistanke om ordblindhed med den nationale ordblindetest. Dette foregår efter samråd med forældrene, der også skal aflevere en underskreven tilladelse før, at testen kan foretages.

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning -PPR

Er der ikke det ikke det vil det være på dette tidspunkt, at vi kontakter PPR med henblik på en udredning af eleven.

Det er skolens målsætning, at vi senest i 3. klasse har en afklaring i forhold til eleverne, om de har mere vidtgående læsevanskeligheder, ordblindhed mv. Hertil anvendes bl.a. den nye nationale ordblindetest. Er der læsevanskeligheder, sættes der ind med tiltag som læsematerialer via materialedatabasen, samt optræning i brug af kompenserende IT-hjælpemidler, elev-pc til udlån mv. CD-ord, scannerpen ect.

Der skal i løbet af 4. klassse gerne foreligge en beskrivelse, der kan hjælpe eleven til også fremadrettet at kunne opretholde retten til IT-baserede hjæpemidler, for derved ikke at stille eleven ringere i forhold til den øvrige faglige indlæring.

Denne helhedsplan for læsning er drøftet og aftalt i lærergruppen på Højmark Skole oktober 2018, som en opfølgning af den almindelig praksis på skolen.

Med venlig hilsen

Højmark Skole